Forpligtiget til exceptionel service

Vi er et veletableret og velfunderet ejendomsmæglerfirma der matcher mennesker og boliger. Det har vi gjort i mere end 20 år, langs hele Køge Bugt, og godt ind i landet.
Vi er kendte for at levere excellent service, og vi er kendte for at investere den tid og de ressourcer det kræver, for at få det bedste resultat hjem, i hver enkelt handel.
For os er det størst at være bedst – og naturligvis kan kun vores kunder bedømme os.
For at efterstræbe vores ambitioner om at kunne tilbyde den bedste salgsoplevelse, og for at vores markedsføringskoncept har størst effekt, tilrettelægger vi alle sager individuelt. Vores særlige tilgang til markedsføring der fører til bedre salg, passer i særdeleshed godt til boliger med kant - boliger der skiller sig lidt ud fra mængden. For os er beliggenheden – geografien - ikke afgørende. Vi løser opgaver med samme omhu, uanset om det er på landet eller ved vandet.
Salg med markedsføring - eller ”en køber fra skuffen”…
Boliger hvor flere købere står i kø for at købe helt fra start, før den reelle markedsføring er sat i gang, kunne måske have opnået et bedre salg ved en koordineret markedsføringsindsats. Ved den koordinerede markedsføringsindsats kan der typisk opnås yderligere interesse og dermed bedre mulighed for at sikre den højeste salgspris. Er boligen solgt til ”en køber fra skuffen”, så kan du ikke med sikkerhed vide om din bolig reelt kunne have opnået et bedre salg. Det er af samme årsag vi anbefaler en komplet og koordineret markedsføringsindsats fremfor det såkaldte skuffesalg. Skuffesalg kan lyde besnærende, men risikoen for ikke at have opnået boligens fulde økonomiske potentiale, er desværre sandsynlig.
Der kan naturligvis være årsager der gør, at diskretionen er af større vigtighed end den sidste del af økonomien, og så er det diskrete salg den rigtige fremgangsmåde.
Ethvert salg starter når køber siger fra…
Denne tese er et mantra vi arbejder ud fra i vores daglige salgsarbejde. Vores opgave er at sikre om der er forhold der kan justeres på, forhold der kan ændre købers holdning fra et ”nej” til et ”ja”. Oftere end man skulle tro kan vores kreative tilgang hjælpe en køber til at se den bolig de har afvist, blive til deres nye drømmehjem.
Købernes ønsker er ofte meget identiske.
Når vi kontaktes af kunder der ønsker at blive indskrevet i vores køberkartotek, så er det uhørt vigtigt at vi spørger ind, og får efterprøvet alle de tanker og bagvedliggende tanker der udtrykkes fra køberen.
Vi gør os også umage med at hjælpe køberen til at opleve vigtigheden for dem selv, i at udfordre dem til at tænke alternativt, ift. så mange søgekriterier som muligt. Derved øges sandsynligheden for at vi kan hjælpe dem i mål. Naturligvis kan et købsbudget ligge forholdsvist fast, men fx en, endda forholdsvis lille, geografisk åben tankegang kan medvirke til at få opfyldt boligdrømme der ellers ikke ville være blevet til virkelighed. Så når en køber siger ”nej tak” til en bolig pga. en mindre afvigelse i fx geografi, så kan det gøre forskellen for et salg at vi får afprøvet kundens egentlige fleksibilitet på dette punkt.
Høj kvalitet – uanset geografi og markedsvilkår
Uanset hvor du bor, så er du med dit valg af Kystens Boliger som din ejendomsmægler, sikker på at vi gør os umage hver gang. Vi forpligtiger os til at levere høj kvalitet og præsterer en markedsføring af din bolig, der gør forskel.
Din tillid - vores forpligtigelse 
Boligmarkedet er i konstant forandring. Uanset markedsvilkårene, så er du afhængig af din ejendomsmæglers indsatser for at opnå det optimale salg. Vi tager vores ejendomsmægleransvar seriøst, og det gælder både vores arbejdsmoral i forbindelse med salg af din bolig, men også vores etik i forhold til at udvise den ordentlighed der følger vores faglige stolthed. Vi kan se vores kunder i øjnene, både før, under og efter et salg.
Kontakt os for en god snak om din boligfremtid.
Kystens Boliger Ejendomsmægler Katrine og Kim Andersen