Kystens Boliger ejendomsmægler Katrine og Kim Andersen

Katrine Andersen

Ejendomsmægler MDE, indehaver og medstifter af Kystens Boliger. Katrine Andersen har de sidste 12 år sammen med Kim Andersen drevet ejendomsmæglervirksomhed på Solrød Strandvej 79, hvor Kystens Boliger har til huse.
Katrine sælger boliger med høj faglighed og kompetence, udviser altid høj energi for salget af den enkelte bolig, og er villig til at yde en ekstra indsats for at løse den enkelte opgave optimalt. Med de seneste 17 år i ejendomsmæglerbranchen har Katrine solgt alt fra villaer og parcelhuse i alle varianter, rækkehuse, ejerlejligheder, andelsboliger til strandsidevillaer, fritidslandbrug, ridecentre og lignende lystejendomme. Katrine har også erfaring med, og er ansvarlig for, projektsalg i Kystens Boliger.
Til daglig bor Katrine i Solrød sammen med Kim og sønnen Arthur.
Når Katrine ikke er på arbejde, lader hun op ved vandskiløb samt ved at passe hendes mere end 35 år gamle pony ”Benjamin”.

Kim Andersen

De seneste 22 år har Kim været fuldt optaget af at kommissionere og sælge boliger langs hele Køge Bugt, og langt ind i landet. Man kan roligt sige at det er hans liv, som han identificerer sig med.
Fra 2011 har Kim som selvstændig, sammen med sin hustru Katrine, drevet ejendomsmæglerforretning fra adressen på Solrød Strandvej hvor de fortsat har til huse med deres forretning Kystens Boliger.
”Retningen mod 100% selvstændighed har været drevet af ønsket om reelt at kunne være der 100% for vores kunder” fortæller Kim. ”Underlagt et koncept ejet af en bank, som samtlige de steder vi har været i tidligere er, holder lidt igen at ønske sig, i forhold til den måde vi ønsker at agere på, hvor vi kan fokusere på kundens, sælgerens, interesse og den alene, uden at skulle skele til bankens særlige interesse for finansiering.
At jagte det optimale resultat til hans kunder er et kendetegn for Kim, som mange kunder kan nikke genkendende til, og har haft stort udbytte af. De mange år i branchen sammen med det skarpe blik for hvilken retning markedet går, giver Kim mulighed for på betryggende vis at rådgive sine kunder, så han med øjet på bolden, sikrer at ramme den optimale strategi når der kommissioneres en ejendom.
Kim bor i Solrød med Katrine og deres søn. Fritiden går med at ”kratte lidt i haven” og holde sig i fysisk form i det lokale fitness center.