Det er ikke hver dag, man træder ind i et hus, hvor fortid og nutid mødes så harmonisk. Her får du en gennemrenoveret bolig, hvor hver eneste detalje er valgt med omtanke - fra de hvidmalede, filtsede ydermure og de flotte sprossevinduer til den veludførte isolering, der sikrer både komfort og lavere forbrug.
Da nuværende ejer gik i gang med renoveringen, ventede der en overraskelse: Under lofterne gemte sig de oprindelige, fritlagte loftsbjælker, og da de blev fundet frem, viste det sig, at der var langt mere lofthøjde, end man først havde troet. Nu står rummene med en imponerende loftshøjde på over 2,6 meter, hvilket giver en sjælden rumfornemmelse og lader lyset strømme smukt ind gennem vinduerne.
Det stilrene køkken ligger i åben forbindelse med spisestuen - et naturligt samlingspunkt, hvor familien samles om madlavning og gode samtaler. De flotte, slidstærke gulve løber gennem rummene og binder huset sammen på elegant vis.
Badeværelset er rummeligt og moderne med glatte, fugefri overflader, som sikrer et stilrent udtryk og nem vedligeholdelse. Stor bruseniche, toilet og stilrent bademiljø med stort spejl med indbygget lys.
Fra stuen er der adgang til en udestue i høj kvalitet med termotag, termovinduer og flotte gulve - et opholdsrum, der kan nydes året rundt.
I den hyggelige TV-/læseafdeling leder en flot trappe op til førstesalen, hvor to dejlige værelser venter. Det ene værelse har en flot New Yorker-dør i glas og et matchende glasparti i kiptrekanten, som giver rummet karakter.
Haven er lige så velplejet som huset og byder på små hyggelige kroge, hvor man kan nyde solen og roen. De syd og vestvendte opholdsarealer sikrer sol hele af dagen, og der er plads til både afslapning og hyggelige middage under åben himmel.
Ejendommen ligger centralt med gåafstand til indkøb, torvet med skaterbanen, skole og offentlig transport. Nærområdet byder på grønne omgivelser og nem adgang til naturskønne områder.
Havdrup er en by i hastig udvikling med et godt lokalt handelsliv og flere dagligvarebutikker. Byen tilbyder et bredt udvalg af sportsfaciliteter, herunder fodboldbaner, gymnastik, badminton og ridning. De naturskønne omgivelser, den store skole med SFO og klubtilbud samt den nemme transport til København og Roskilde gør byen til et attraktivt valg for mange.
Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.