Søvej 8, 2665 Vallensbæk Strand

SKRIV IKKE HER

Søvej 8

Vil du bo i Storkøbenhavn og alligevel have naturoplevelser tæt på, så er Søvej 8 ved Vallensbæk Strand en oplagt god adresse; beliggende på strandsiden med gå-afstand til et fantastisk skønt naturområde med indsøer, kystlinje og havnemiljø.

For børnefamilierne har kommunen gode skoletilbud, og mange fritidstilbud der giver mulighed for en god, aktiv og alsidig hverdag, for både voksne og børn, dækkende fra mere end almindelige sportsaktiviteter, til internationalt vandskicenter, internationalt ridecenter og golfklub.

Håndværksmesterens eget hus, opført i mursten i 1994, er med sit glaserede tegltag en meget flot ejendom, der passer godt ind i miljøet af andre smukke huse på vejen. De flotte kviste, komplet inddækkede i zink, passer godt til huset arkitektur og øvrige materialevalg i høj kvalitet. At ejendommen, med de strikse krav der er til isolering i dag, opnår et B-energimærke, vidner om at denne bolig er tegnet og bygget med omtanke, og med et fremsyn som nye ejere kan nyde glæde af.

Gulvvarmen er drevet af naturgasanlægget, og Nilan-varmepumpen er både med til at sikre et godt indeklima, og også en genindvinding af varmen så varme-økonomien også er fornuftig.

Materialevalgene er stilsikre og smagfulde, og der bydes velkommen i køkken/alrummet, både med lyse flader og varmt træ i denne imponerende sektion, der med åben forbindelse, via det store komplette skydeparti, giver adgang til den meget store terrasse, anlagt i smukt hårdttræ, der kan overdækkes og aflukkes via motorstyring af diverse skinnekørende markiser. Det skal opleves. Rundt om hjørnet på terrassen er spasektionen anlagt diskret og privat. Det skal også opleves.

Boligen byder på mulighed for forældreafdeling, både i stueplan, med rummeligt soveværelse og et eksklusivt brusebadeværelse, eller på 1.salen, hvor der er 2 lige store børne-/ungdomsværelser (med hemse), et walk-in closet, det usædvanligt lækre badeværelse med kar, og et meget stort gavlværelse, der svarer i størrelsen til et dobbeltværelse.

I stueplan har du tillige et stort bryggers med direkte adgang til enhver hobby-m/k drøm. 39 kvm. stor, og med adskillige store ovenlys, kan den grundlag for mange hobby-aktiviteter, og opbevaring af mange kære ejendele.

Søvej 8 er en ejendom der byder på en dejlig og funktionel bolighverdag, og på oplevelser når der er ledige stunder til dette. Det er en af de ejendomme du skal ud og opleve.

Velkommen til Søvej 8, 2665 Vallensbæk.






Kunne denne bolig være dit nye hjem? Kontakt os på 4390 9010 eller 2670@estate.dk for en fremvisning eller en gratis salgsvurdering - vi har en stor berøringsflade, er fagligt kompetente, og leverer resultater HVER gang.

Se flere boliger fra ejendomsmægler i Greve Estate Greve & Solrød

Følg din ejendomsmægler Estate Greve & Solrød Greve på Facebook

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.