Historisk bolig med stil
250 kvm. højloftet luksusbolig i den attraktive og aktive handelsby Store Heddinge, med de frodige Stevnske omgivelser, spændende fra Stevns Klint med naturskønhed i verdensklasse til Bøgeskoven og meget, meget, mere
Boligen er en kombination af 2019-luksus pakket ind i omgivelser fra en svunden tid, med højt til loftet og sildebensparket i massivt egetræ, tilført det åbne (meget store) køkken og spisestue, eller alrum om du vil. Med stue en suite gennem de franske glasdøre via hall til den stemningsfulde opholdsstue, hvor familien kan slænge sig i sofaen og nyde hinandens selskab eller se Vild-med-et eller-andet.
Nu sidder du og betragter billederne og dernæst på byggeåret 1890, og så tænker du, det ser da funklende nyt ud. Og ja, den er god nok. Huset har gennemgået en omfattende renovering. Man har været helt inde ved de rå mursten og helt nede i den Stevnske muld, og har så opbygget huset indefra igen. Vinduer og døre i husets stil og facaderne er nænsomt behandlet så de står flottere end nye.
Stort køkken, store stuer, store værelser
Der er god plads til selv den større familie, med faciliteter der matcher de krav vi stiller i dag. 2 flotte brusebadeværelser der på samme tid opleves moderne og alligevel matcher ejendommens stil og sjæl. Det ene er beliggende ifm. forældreafdelingen i stueplan, og det andet på 1. salen ifm. de 5 store værelser der er at finde her. Så i alt 6 værelser, alle af god størrelse.
Byen Store Heddinge rummer unge som ældre og er en by i kraftig udvikling. Der investeres både privat og kommunalt i udviklingen af byen, der efter at Stevns Klint blev sat på verdenskortet med sin placering som en del af Unescos Verdensarvsliste (Unesco's Verdensarvsliste er en liste med bygninger, monumenter og naturområder i alle fem verdensdele, som UNESCO har udpeget som værende en del af verdens kulturelle arv). Byen har således i nyere tid fået, renoveret bymidten, herunder det smukke torv, ny flot svømmehal o.m.m.
Nørregade 15 er centralt placeret med gå-afstand til togstationen hvorfra du kan køre til Køge og videre mod København. Indkøb er der et righoldigt udbud af i byen, og nærmeste dagligvareindkøb ligger da også kun få hundrede meter fra boligen.
Grunden er stor og åben, med dejlig stor græsplæne (usædvanligt for et byhus) og med gode udefaciliteter, såsom udhus, overdækning mv.
En ener i Store Heddinge, og et højest usædvanligt flot hjem for ethvert sted.
Drømmer du om et nyt hjem og har en bolig der skal sælges? Kontakt os på 56 130 130 eller 2680@estate.dk - vi er lokalkendte, fagligt kompetente, og leverer resultater HVER gang.
Se flere boliger fra ejendomsmægler i Solrød Estate Greve & SolrødFølg din ejendomsmægler Estate Greve & Solrød Solrød på Facebook