Olsbækeng 9, 2670 Greve

Flot vinkelvilla fra Lind og Risør

I det dejlige familieområde tæt på Rævebakken ligger Olsbækeng 9. Dette flotte hus er opført i 1997 i mursten med valmtag.

Huset ligger meget tæt på dejlige, grønne områder, Greve hallen og stisystemer, som gør det nemt at komme til fx skole eller indkøb. Huset har en særlig god og privat beliggenhed i området, som giver optimale muligheder for ro.

Straks ved ankomst til huset fornemmer du, at det er et hus, der ikke skal gøres noget ved. Det fremstår i super, flot stand og lige til at flytte ind i. Den lange flisebelagte indkørsel har en flot stand med god plads til gæsteparkering mv. Taget er flot renset med hyppige mellemrum.

Huset rummer plads til den helt store familie og med både moderne look og funktionalitet, får du gennemgående gulvarme, glatte hvide vægge og lofter og en optimal planløsning.

Du bydes velkommen i en flot lys entré med skabsplads. Herfra føres du videre ind i det enormt store køkken-alrum med lysindfald, flotte plankegulve og et flot, hvidt luksuskøkken af mærket Invita. Køkkenet er i flot kvalitet med terrazzo bordplade, indbygget ovn, kogeø, mv. Det store fællesrum kan naturligt opdeles med spiseafdeling. Fra spisestuen er der udgang til den store flisebelagte, sydvendte terrasse. Modsatte ende af alrummet er særligt egnet til hyggelig tv krog. I vinklen som støder op til stuen er der et dejligt, lyst fællesrum opdelt til stuen af fløjdøre. Dette rum egner sig særlig godt til multirum fx til brug for spil, familieaktiviteter, et stille lyst læserum eller noget helt andet kreativt. Her er der ligeledes dør til terrassen. For dem der skulle have brug for det 5. soveværelse, kan dette let omgøres til et.

Zoneopdelingen i huset er også på plads. De tre børneværelser er placeret i den ene ende af huset med tilhørende pænt brusebadeværelse. I modsatte ende af huset er forældresoveværelset placeret med direkte adgang til eget badeværelse. Dette er opført med stilrene grå og hvide klinker, stort badeværelsesmøbel med gode skabe og skuffer, toilet samt bruseniche.

Kommer du eller børnene hjem i det snavsede sportstøj eller direkte fra børnehaven, så kan du tage indgangen direkte gennem bryggerset og få tøjet i vaskemaskinen og tørretumbleren. Her finder du ligeledes naturgasfyret, bordplade med håndvask og gode skabe.

God rummelig carport med tilhørende isoleret luksusudhus, der indeholder klinkegulv og muligheder for arbejdsplads mv. Der er et åbent redskabsskur eller motorcykel carport, hvor der er god plads til at få maskiner mv. i læ for vind og vejr.

Haven er pæn og velholdt og med dejlige terrasser både rettet mod syd og sydvest, som giver rig mulighed for at nyde alle solens timer.

Velkommen til Olsbækeng 9 i Greve.


Kunne denne bolig være dit nye hjem? Kontakt os på 4390 9010 eller 2670@estate.dk for en fremvisning eller en gratis salgsvurdering - vi har en stor berøringsflade, er fagligt kompetente, og leverer resultater HVER gang.

Se flere boliger fra ejendomsmægler i Greve Estate Greve & Solrød

Følg din ejendomsmægler Estate Greve & Solrød Greve på Facebook

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.